Michael Kviums værker kredser om individets grundlæggende eksistensvilkår. Der tages afsæt i fysiske karrikerede personlighedstyper, der afbilledes i et formsprog, der på en gang virker dragende og frastødende. Socialkreds ligger som en forbundet bronzecirkel af en lang tarm med udposninger eller kroppe. Cirklen har været et tilbagevendende motiv i Kviums værker, om det har været en cirkel af lys, citroner eller tarme. En kreds fremstår både som et socialt ekskluderende system, men også et system vi kan bryde ud af eller inkludere andre i.

”Det at være billedkunstner er, at man hele tiden afsøger og undersøger områder. Når jeg undersøger dem rent visuelt, undersøger jeg dem også rent mentalt. Der er undersøgelser, der lukker om sig selv og bliver uinteressante, mens der er andre, hvor de åbner sig og sender én et helt andet sted hen.”